Jeg har sat min hero til at synkronisere med mine google kontakter. Det fungerer glimrende. Faktisk fungerer det lidt for godt, i og med at jeg har fået alle mine kontakter fra gmail ned på min mobil, selvom nogle af kontakterne kun er nogle jeg har modtaget mails fra, eller sendt en enkelt mail til. Altså ikke nogen, som jeg skal have yderligere kontakt med.
For at undgå at disse kontakter vises i telefonbogen, kan man gå ind under grupper, trykke på menu og vælge synkroniser grupper.
Her fjernes markeringen fra synkroniserer alle kontaktpersoner, men kun mine kontaktpersoner, og de grupper man ellers vil have med.
Det skulle meget gerne gøre at man kun får de kontakter man kender på sin telefon liste.
Da mobilen tidligere var sat til at synkronisere med outlook, lå der mange kontaktpersoner på telefonen. For at få alle kontaktpersoner samlet et sted, valgte jeg at eksportere alle mine kontakter fra min hero, til en csv fil, der var bygget venligt op overfor gmail. Til dette formål benyttede jeg mig af ExportContacts fra marked. Derefter kunne cvs filen importeres til kontakterne i gmail. For at undgå at kontakterne vises dobbelt på telefonen, kan man vælge hvilken kontakt person man vil se, hvis der findes to ens kontakter. Dette gøres under kontakter, ved at trykke på menu, vælge vis og derefter vælge hvilken kilde der skal bruges.
Det eneste problem der har været med hensyn til kontakterne i telefonbogen indtil videre er, at de alle var forsvundet her til formiddag. Både dem der var gemt på telefonen, og kontakterne fra google.
Jeg sendte derfor en mail til htc angående mit problem, hvilket jeg dog ikke har fået svar på endnu. Men med lidt tålmodighed er kontakterne fra gmail dog kommet tilbage, så det nu kun er kontakterne der var gemt på telefonen der mangler. Heldigvis var disse eksporteret til cvs filen og importeret i gmail, så derigennem er de der stadigvæk.
En cool feature med hensyn til synkronisering med gmail er når kontakterne i telefon bogen kobles sammen med deres facebook profiler. Her kan man vælge at billedet fra facebook profilen skal bruges til kontakterne, som derefter vil blive synkroniseret til gmail.