VPN med PPTP ikke mulig i windows 7

december 10, 2009

Jeg havde i dag brug for at oprette en vpn forbindelse i windows 7 dk med pptp (point to point tunneling protocol). Til min store forbavselse kunne jeg dog ikke finde det. Jeg søgte adskillige steder på nettet, dog uden at finde en der havde haft held med at sætte det op i den danske version.

Det burde dog ikke være noget problem, da jeg går ud fra at den danske version er magen til den engelske, kun med sproget til forskel. Jeg fandt derfor nogle guides, der stort set fortalte det samme alle sammen.

Jeg skulle gå ind i netværks og delings center, og oprette en ny forbindelse til et nyt netværk. Nemt nok, det har jeg gjort masser af gange, og aldrig oplevet nogle problemer. Efter at have valgt at oprette forbindelse til en arbejdsplads, nåede jeg frem til kun at kunne vælge en pppoe forbindelse. Ingen problemer tænkte jeg, man vælger nok at det skal være en pptp forbindelse senere i forløbet. Da jeg havde oprettet forbindelsen, og skulle vælge en pptp forbindelse, fandt jeg den dog ikke som forventet. Ifølge diverse guides, skulle man kunne vælge vpn-typen under sikkerhed, men nej, den var ikke til stede. Jeg fik i stedet følgende skærmbillede:

vpn1

Efter lang tids undren og flere forsøg, fik jeg prøvet en anden indstilling fra starten af, der viste sig at løse mit problem. Hvis jeg valgte at konfigurere min forbindelse senere, kunne jeg få det ønskede resultat:

vpn2

Nu viste det sig, at mit endelige skærmbillede fik det forventede resultat :)

vpn3

For mig minder det mest af alt om en fejl, men om der er en god grund til at det fungerer som det gør, ved jeg ikke. Nu glæder jeg mig bare over at min vpn forbindelse virker som den skal.

HTC Hero synkronisering med gmail kontakter

november 6, 2009

Jeg har sat min hero til at synkronisere med mine google kontakter. Det fungerer glimrende. Faktisk fungerer det lidt for godt, i og med at jeg har fået alle mine kontakter fra gmail ned på min mobil, selvom nogle af kontakterne kun er nogle jeg har modtaget mails fra, eller sendt en enkelt mail til. Altså ikke nogen, som jeg skal have yderligere kontakt med.

For at undgå at disse kontakter vises i telefonbogen, kan man gå ind under grupper, trykke på menu og vælge synkroniser grupper.
Her fjernes markeringen fra synkroniserer alle kontaktpersoner, men kun mine kontaktpersoner, og de grupper man ellers vil have med.

Det skulle meget gerne gøre at man kun får de kontakter man kender på sin telefon liste.

Da mobilen tidligere var sat til at synkronisere med outlook, lå der mange kontaktpersoner på telefonen. For at få alle kontaktpersoner samlet et sted, valgte jeg at eksportere alle mine kontakter fra min hero, til en csv fil, der var bygget venligt op overfor gmail. Til dette formål benyttede jeg mig af ExportContacts fra marked. Derefter kunne cvs filen importeres til kontakterne i gmail. For at undgå at kontakterne vises dobbelt på telefonen, kan man vælge hvilken kontakt person man vil se, hvis der findes to ens kontakter. Dette gøres under kontakter, ved at trykke på menu, vælge vis og derefter vælge hvilken kilde der skal bruges.

Det eneste problem der har været med hensyn til kontakterne i telefonbogen indtil videre er, at de alle var forsvundet her til formiddag. Både dem der var gemt på telefonen, og kontakterne fra google.

Jeg sendte derfor en mail til htc angående mit problem, hvilket jeg dog ikke har fået svar på endnu. Men med lidt tålmodighed er kontakterne fra gmail dog kommet tilbage, så det nu kun er kontakterne der var gemt på telefonen der mangler. Heldigvis var disse eksporteret til cvs filen og importeret i gmail, så derigennem er de der stadigvæk.

En cool feature med hensyn til synkronisering med gmail er når kontakterne i telefon bogen kobles sammen med deres facebook profiler. Her kan man vælge at billedet fra facebook profilen skal bruges til kontakterne, som derefter vil blive synkroniseret til gmail.

HTC Hero og wifi

november 5, 2009

En ting der hurtigt kan blive dyrt, er at surfe med sin htc hero, hvis man ikke har et abonnement med frit forbrug. Det er derfor et must at kunne sætte den op til wifi.
Men er det muligt at kryptere sit trådløse net, og stadigvæk have koblet sin hero på?

Mobil bliver testet på en linksys WRT54G router der kører med Firmware Version: v3.03.6.

Først skal mac adressen tilføjes til mac filteret.
Den finder man ved at gå ind under menu, indstillinger, Trådl. kontrolelementer, Wi-Fi-indstillinger og trykke på menu knappen.
Derefter vælger man avanceret og kan her aflæse MAC-adressen.

Efter at have tilføjet mac adressen, får mobilen tildelt en ip adresse lige med det samme. Til min store forundring har jeg dog ikke adgang til noget via internettet.
Jeg konkluderer derfor at nogle af sikkerhedsindstillingerne skal ændres, og at mobilen muligvis ikke understøtter wpa-psk aes.

Ved at slå krypteringen fra, men stadigvæk med mac filter, får heroen hurtigt en ip adresse igen, og denne gang med internet adgang.

Et forsøg mere med wep 128 bit, viser at dette ikke er noget problem. Internetadgang igen.
Men desværre er den protokol ikke sikker, og så kan man lige så godt lade være med at kryptere det trådløse net.

Et forsøg med wpa-psk tkip, viser heldigvis at det godt kan lade sig gøre at køre med en mere sikker kryptering på sit trådløse net, samtidig med at heroen kan være online.

Synkroniser HTC Hero og outlook i Windows 7

november 4, 2009

Jeg har fået en htc hero som jeg er meget glad for. Det meste kører bare, uden opsætninger, men det kræver dog lidt opsætning før man kan få alle systemerne til at spille sammen.
Det første problem jeg løb ind i, var da jeg skulle synkronisere min mobil med outlook. HTC Sync kunne nemlig ikke finde min mobil telefon.
Før du kan synce din mobil via usb kabel, skal man vælge HTC Sync på mobilen for at oprette forbindelsen. Dette gøres ved at trække den øverste linie ned, hvor beskeder vises, og vælge HTC Sync.
Er det ikke muligt at vælge på mobilen, og hjælper det ikke at genstarte mobilen, er det formentlig fordi driveren ikke er installeret ordentligt.

Den kan installeres ved at gå ind i enheder og printere, højre klikke på enheden, vælge ADB og installere en af følgende drivers alt afhængig af versionen af windows 7:
64 bits kan hentes herfra: link
32 bits kan hentes herfra: link

Efter at driveren er installeret korrekt, skulle det være muligt at synkronisere mobil og outlook.


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.